Alugod-kvinden – som statue i Værløse

Vi har her i Værløse en ung kvinde, som hedder Alugod, og som vi bør hædre med en statue.

Hun blev tilfældigt fundet på Flyvestation Værløse under Anden Verdenskrig, da tyskerne var ved at flytte noget jord. Hun er formentlig lagt i sin grav i år 230 i det man kalder romersk jernalder. Hendes alder er vurderet til 15-18 år.

Alugod-pigen er således det første menneske i Værløse, vi kan sætte navn på, fordi der ved samme uheldige entreprenørarbejde bl.a. blev fundet en fibel (udsmykket sikkerhedsnål til at holde sammen på tøjstykke), hvor hendes navn (sandsynligvis) er skrevet i runer.

Over denne artikel kan du se hendes ret velbevarede hoved. I FuresøHistorien Bind 1 fra side 131 og frem er kraniet beskrevet som forholdsvis stort og over middelstørrelse og fremtræder med en kraftig modelleret profil. Hagepartiet er defekt, men tænderne i overmunden har uden tvivl været noget fremspringende med udpræget overbid.

Videre hedder det i bogen: – Næsen har været ret stor, men smal, og næseryggen noget opad og konkav. Det betyder populært sagt, at næsen har været krum. Kraniet er mellemskallet og i formen noget afvigende fra den i jernalderens yngre periode mere almindelige langskallede form.

Tænderne er er meget velbevarede og uden carries, og tandstillingen er regelmæssig. Lemmeknoglerne er overordentlig gracile, lange slanke med svagt udviklede muskelspor. Legemshøjden kan beregnes til omkring 161 cm.

Ifølge FuresøHistorien kan Alugod have været en ung kvinde fra Himlingøje (Stevns), hvor man i 1949 fandt en veludstyret og rig grav med en kvinde, som man mener kan være mor til Alugud. Teorien er, at Alugod er blevet bortgiftet til en fyrstesøn, der har boet på Værløse-egnen. Man kan forestille sig, at hun, som et symbol på venskab og sin status, medbragte Værløse-fiblen med sit navn indridset.

Alugods familie var med stor sandsynlighed fyrsteslægten i Himlingøje, som efter år 200 søgte at styrke deres magt med alliancer bl.a. med en tilsvarende rig slægt på vor egn, hvortil Alugod kom som brud.

Der er desuden en vis sandsynlighed for, bemærkes det i Bind 1, at den fornemme Himlingøje-kvinde var Alugods mor, måske bedstemor eller i hvert fald i nær familie med Alugod. Ligeledes er det muligt, at Alugods far eller bedstefar hed Viduhudar eller ulv, fordi det var det mandenavn, der blev fundet på fiblen i kvindens grav.

Efter min opfattelse er der to muligheder, hvis og når man laver en statue af Alugod-kvinden.

Man kan kalde på en professionel kunstner og få dennes fortolkning eller man kan som Furesøegnens historiefortæller Niels Bødker Thomsen har sagt til mig – få lavet en tre-dimensional undersøgelse af kvindes kranie – og på den måde få et troværdigt billede af, hvordan hun i virkeligheden så ud.

Videnskaben kan stadig mere. Jeg har lige læst, at vi alle sammen er resultatet af indvandring fra flere kanter end hidtil troet. Så kort kan resultaterne fra et nyt, omfattende DNA-studie af europæernes oprindelse opsummeres, fremgår det af Videnskab.dk.

Jeg ved slet ikke, hvad en sådan DNA-undersøgelse af Alugod-kvinden og hendes formodede mor, Himlingøje-kvinden, ville koste, men det kunne da været spændende at få bekræftet om de er mor og barn, og hvor de i virkeligheden kommer fra.

Se og læs mere om Alugod-kvinden og hendes fundsted og familie under Galleri.