Store Hulsø – en dyster og knugende skovsø

En ny bog ripper op i en gammel mordsag fra Amager. Bogen hedder Den røde Underverden – hemmelig kommunistisk virksomhed i Skandinavien mellem to verdenskrige.

Kort fortalt handler det uhyggelige mord om et opgør blandt kommunister i Danmark i 1936. Johannes Eltermann, der var fra Estland, blev slået ihjel af tre andre estere i et sommerhus på Birkevej 26 i Søvang i Kongelunden på Amager.

Eltermanns lig bliver gravet ned under gulvet i et redskabsskur på adressen. De tre mordere tror de har gjort det rigtige, men topkommunisterne i Moskav bliver rasende over, at de tre har gravet Eltermann ned i Danmark.

De får derfor til opgave at grave liget op igen og få det til at forsvinde for evigt. De tre estere involverer nu en række danskere i deres projekt. Der skulle skaffes et stærkt opløsningsmiddel i rigelige mængder, et badekar , en spand og en gryde. Morderne havde også et stort behov for transport.

Tanken var at grave liget op. Skære det i mindre stykker og ætsne det til ukendelighed. Oprerationen lykkedes stort set. Det eneste man ikke kunne opløse var nogle knoglerester. Og netop de rester smed man i Store Hulsø under en udflugt til Frederiksdal Kro.

Kort efter mordet, som først kom til offentlighedens kendskab flere år senere, mente Arbejderbladet at vide, at Eltermann godt nok havde været i København, men var udrejst igen. I en artikel beskrev Arbejderbladet Eltermann på denne måde:

Eltermann udgiver sig for at være kommunistisk emigrant, men i virkeligheden er han for længe siden blevet afsløret i den estniske arbejderpresse som en fascistisk provokatør. Han tilhører de estniske fascister, er sadist og homoseksuel. Eltermann har talrige tilfælde af politisk forræderi og mord på sin samvittighed. Fornylig har han udleveret et stort antal arbejddere til politiet og påstår, at de tilhører en illegal socialistisk organisation.

Inden jeg beskriver hvad hele den forfærdelige sag endte med, og hvordan dansk politi fik opklaret sagen i 1942, skal vi lige læse, hvad forfatteren Svend Fleuron skrev i 1919 om Store Hulsø :

En skovsø af den mest ejendommelig karakter! Den ligger dybt mellem høje og efter danske forhold stejle bakker, ligger så gemt, så skjult, at man godt kan være bekendt at gå fejl af den. Træerne, der omgiver den, stopper ikke op og giver plads for en søbred med afgrænset brink, sådan som man ser det ved Bagsværdsøen, de gror helt ud i den. – Der er noget dystert og knugende, noget dybt melankolsk over Hulsø. Granerne på den sider kaster truende slagskygger ud over dens vandspejl og gør dens ravnesorte mosevande endnu mere sorte. Når skyerne jager på sludfyldte dage i marts eller i oktober, går der uhygge og vilskab i det dyndede hul!

Svend Fleuron fortæller videre:

Der går et sagn om Hulsø: En stakkels poet, miskendt af sin tid og mishandlet af navnløse kritikere, flakkede om i skovene om Frederiksdal. Da kom han til Hulsø. Han så den som et øje stirre sig imod dybt dernede fra bakkernes hule, og den drog ham med uimodståelig magt, – så løb han ned og blev borte i den. Siden hin dag er det, at søen har sit dystre, melankolske blik.

Tilbage til mordet i Kongelunden i 1936. Førskesekretæren for Estlands kommunistiske parti Karl Säre blev i forbindelse med Tysklands angreb på Sovjetunionen taget til fange i Estland. Under afhøringen, der foregik ved brug af tortur, fortæller Säre pludselig, at han har været med til at slå en mand ihjel i København i 1936.

Nazisterne leverede tilståelsen og Karl Säre til dansk politi , der ikke før den dag i 1942, havde haft en andelse om, hvad der var foregået i et havehus på Amager seks år tidligere. Under efterforskningen kørte to betjente en af de sigtede til egnen ved Frederiksdal, og den sigtede påviste det sted ved Hulsø, hvor han havde hældt knogleresterne ud i vandet, og en nærliggende å, hvor kufferten (indeholdende knoglerne, red.) var revet i stykker og smidt væk. Man fandt ikke rester af menneskeknogler hverken den dag eller senere.

Den sigtede blev senere idømt 16 års fængsel. Säre var under hele sagen under nazisterne varetægt og forsvandt fra Danmark ligesom flere af de andre medskyldige.

Forfatteren Erik Nørgaard har i sin bog Mordet i Kongelunden fra 1991 konkluderet følgende:

Ofrene var talrige. Johannes Eltermann var sandsynligvis et af dem. Bødlerne blev til slut selv ofre.

Store Hulsø er som Svend Fleuron skriver en usædvanlig skovsø. Den ligger på en sådan måde at selv om man tager hjemmefra med det formål at lære den bedre at kende, så kan man sagtens gå fra området med uforrettet sag. Mange finder den aldrg eller som Svend Fleuron så smukt bemærker: ligger så gemt, så skjult, at man godt kan være bekendt at gå fejl af den.

Gå en dag ned til søen og mærk den helt dybe melankolske stemning dernede. Og tænk så på, at nogle knogler i 1936 blev smidt i søen for at skjule en grov forbrydelse, der skete i et storpolitisk spil.

Kilder:

Mordet i Kongelunden. Erik Nørgaard. Holkenfeldt. 1991.

Den røde Underverden – hemmelig kommunistisk virksomhed i Skandinavien. Morten Møller, Niels Erik Rosenfeldt og Jesper Jørgensen. Gyldendal. 2019.

Skovene om Fursøen. Svend Fleuron, Gyldendal. 1919