Johan Theodor Holmskjold (1731-1793) – en skiderik

Johan Theodor Holmskjold (1731-1793) var af sin samtid højt værdsat og beundret for sine lange og flotte uddannelser, videnskabelige arbejder med svampe og for sit virke som direktør i postvæsenet, den kongelige porcelænsfabrik og som økonomisk rådgiver for dronningen.

Ved Holmskjolds død opdagede man et frygteligt økonomisk rod i hans regnskaber, og hans eftermæle er alene blevet reddet af nogle grundige svampestudier, som nogle år efter at han var jordet blev udgivet af Gyldendal.

Den driftige mand blev i 1760 medicinsk kandidat og var i nogle år professor og læge ved Sorø Akademi. Han byggede først Sophienholm (1768) og senere Aldershvile Slot (1782) begge ned til Bagsværd Sø, og samlede derefter en række velfungerende gårde og ejendomme under Aldershviles jorde.

Han var født Holm, men adlet i 1781 med ret til at bære navnet Holmskjold. Han giftede sig i 1770 med Sophia Magdalene de Schrødersee, der i øvrigt gav navn til Sophienholm.

Efter Holmskjolds død viste det sig, at manden med den strålende begavelse havde levet et bedragerisk dobbeltliv.

Han havde ikke alene bortødslet sin 15 år yngre hustrus store formue (medgiften), han havde også forgrebet sig på Posten, slået skår i porcelænet og stjålet midler fra dronningen.

Det er i dag svært at forstå, hvad der gik galt for Holmskjold, som udefra set havde alt, hvad man kunne ønske sig. Måske har Aldershvile og den store park været en større økonomisk byrde end han selv har kunnet overskue.

Forfatteren og historikeren Jeppe Tønsberg trækker i bogen Sophienholm andre ting frem, som måske kan kaste lidt lys over det ejendommelige liv, der endte med så trist et eftermæle.

Jeppe Tønsberg skriver, at nogle har anført, at Holmskjold i slutningen af sit liv blev gammel og vranten, og døde af hæmorrhoidalske tilfælde.

Der gik også rygter i Bagsværd om, at fru Holmskjold var ganske interesseret i Major von Steuben, der boede i den anden ende af søen i Raffs Lyststed ved siden af ejendommen Tusculum.

Dengang gik historierne også om, at fruen kort efter mandens død om natten havde bortført for mere end 10.000 rigsdaler kostbarheder fra Aldershvile både ad landevej og søvej og skjult værdierne hos von Steuben, som hun senere flygtede til Sverige med for at skjule sig for kreditorerne. Steuben ejede Raffs Lyststed i årene 1789-94.

Efter Holmskjolds død blev hans svampestudier udgivet under titlen Beata Ruris Otia Fungis Danicis Impensa. En begejstret svensk forsker har siden opkaldt en blomst efter Johan Theodor Holmskjold for at hædre ham og hans pragtværk om svampene. Den har fået navnet Holmskjoldia.

For få år siden blev Johan Theodor Holmskjold hædret med en udstilling på Harvard University.

Baggrunden for hædringen var, at han skabte det enestående videnskabelige værk “Beata Ruris Otia Fungis Danicis Impensa”. I et nyhedsbrev fra Havard University i foråret 2007 skriver Lis DeCeare:

– Farlow Bibliotek udstiller i øjeblikket det videnskabelige arbejde af Johan Theodor Holmskjold (1731-1793). Holmskjold var ikke en produktiv botanisk forfatter. Men hvad han manglede i mængden af arbejde, opvejes i hans udsøgte og detaljerede fremstillinger af svampe. Hans arbejde Beata Ruris Otia Fungis Danicis Impensa bød på 74 svampe. Af disse var de 57 nye navne; 5 nye kombinationer og 52 helt nye arter.

Det er egentlig meget godt gået af Johan Theodor Holmskjold!

Billedetekst: Det Holmskjoldske Familiebillede (udsnit – barnet er skåret væk for at stille skarpt på ægteparret). Johan Theodor Holmskjold og Sophia Magdalene de Schrødersee. Det er en skitse af Jens Juel i 1786 til det færdige maleri året efter. Frederiksborgmuseet.