Alle de spændende teorier om, at Værløse-området var et særligt helligt sted i oldtiden, at Hareskov og Værløse udgjorde et kæmpe borg-areal beskyttet af volde og søer under navnet Værløse Virket, og sidst men ikke mindst, at de mange rillesten i egnens skove var hellige eller havde en funktion som kalender eller lignende, blev skudt ned under et foredrag på Mosegården i Værløse søndag.
Teorierne har levet og vandret i årevis i hæfter, blade, bøger og på foredragsture i skovene. De er skabt og båret frem af skovrider Einar Laumann Jørgensen, der døde i december 2006. I alle årene har Nationalmuseet afvist skovriderens teorier, og nu er det endelige dødsstød også leveret af en af hans tidligere så varme støtter. Det skete på et møde arrangeret af Værløseegnens Historiske Forening.
I sin sidste store bog, Stjerner, Sten og Stænger – Arkæo – Astronomi i Danmark, hvori Laumann Jørgensen offentliggjorde alle sine teorier, roste han en lang række mennesker, og herunder ikke mindst Per Lotz, som søndag holdt det indlæg, der en gang for alle afgjorde sagen.
E. Laumann Jørgensen var en dygtig skovrider, men ingen af hans fritids-synspunkter om fortiden og altså heller ikke om rillestenene, holder. Sten efter sten blev Laumann Jørgensen teorier revet ned og erstattet med det budskab, at rillerne i stenene alene var lavet med det formål at kløve stenene. Teknikken med de lange riller var velkendt og har været brugt i mange år. Alt det blev dokumenteret.
Per Lotz erkendte under sit indlæg, at også han var blevet revet med af E. Laumann Jørgensens begejstring, når han bl.a. under besøgsture i skovene til rillestenene, fortalte så engageret og varmt om sine ideer.
Også Laumann Jørgensens påståede fund af 25 jernalderhuse lang den historiske Borgmosevej i Store Hareskov blev afvist som det pure opspind. Det har ifølge Per Lotz ikke været muligt for arkæologer eller andre at finde nogle af de ting, Laumann Jørgensen påstod at have fundet.
Per Lotz nævnte også, at det kendte offersted hørgen tæt på Fægyden, formentlig bare er en langdysse, og slet ikke en hørg, således som skovrideren kom frem til efter mere end 10 års arbejde omkring den.
Jeg spurgte Per Lotz direkte: – Vil du da mene, at Laumann Jørgensen har været en sten-svindler?
– Nej, nej, det var han ikke, men hans store og brændende engagement har måske skygget for en række faktiske forhold, og han har måske gået for meget efter sine egne ideer og undladt at tage det med, som kunne vise en anden vej eller give en anden forklaring, svarede foredragsholderen.
Per Lotz kunne gå med til, at enkelte af rillestenene i skovene godt kunne være såkaldte vejvisersten.