Den populære gang- og cykelsti Christian Winthers Sti langs Furesøen er ved at blive renoveret.
Holte Roklub er centrum for renoveringen, der dels giver en ca. 503 meter lang træbro langs Furesøen og dels betyder en istandsættelse af stien syd for roklubben og til vejen Ved Furesøen. På det stistykke udskiftes bolværket ud mod Furesøen, og stiens belægning renoveres.
Miljø- og Teknikudvalget godkendte på møde i 18. februar 2015 et projekt for en renovering af stiforbindelsen, og der blev bevilliget 5,3 mio. kr. Hele projektet forventet at være færdigt 1. april 2016.
Lad mig slå fast, at Rudersdal kommune har begået et mesterværk. Det er en meget smuk attraktion kommunen har skabt og Furesøen har fået. Det er på alle måder vellykket. Broen er lavet af naturtræ uden giftstoffer. Det er skridsikkert og det ser godt ud på alle måde.
Tillykke med den nye bro, som jeg glæder mig at vise frem, for dem, der deltager i min cykeltur langs Mølleåen. Den tur finder sted torsdag den 7. juli med start ved Buresø og afslutning ved Strandmøllen ved Øresund.