(3 af 8)

Skovrider Einar Laumann Jørgensen (1920-2006) var skovrider ved Københavns Skovdistrikt i mere end 25 år, og boede med sin familie på skovridergården i Hareskov. Laketours har med familiens tilladelse fået lov til at bringe indholdet af en bog, som Laumann Jørgensen skrev til hustruen og deres tre døtre, til familien og nære venner. Den er trykt i få eksemplarer. Her er tredje kapitel:

3. Hjem til Danmark

Kort tid inden vor afrejse fra Kobe faldt jeg på en skrånende cementflade og brækkede mit højre håndled. På sygehuset satte en japansk læge, der havde været kirurg i den da igangværende krig i Kina, håndleddet sammen. Jeg fik armen i slynge og hånd og underarm fikseret omkring en speciel bandage, som lægerne på Aalborg sygehus 3 måneder senere fik overdraget og roste i høje vendinger. Så enkel, effektiv og ukendt, som den var.

I damper sejlede vi fra Kobe over det Gule Hav og frem til havnen i Dairen.

Port Arthur
Herfra var vi en dag på udflugt til fæstningen Port Arthur. Et af krigshistoriens mest dramatiske forsvarsanlæg på sydspidsen af Manchuriet, hvor krigshandlinger med enorme tab af mennesker og materiel har fundet sted fra 1890’erne og frem til 1905 mellem Kina, Japan og Rusland.

Jeg husker de fremskudte kanonstillinger, og hvor udstillinger forklarede de indviklede og voldsomme tildragelser.

Den lange togrejse
Vi steg op i den transsibiriske jernbane, hvor vi i en kupe skulle tilbringe 1-2 uger, og hvor toget førte os over Mukden og Harbin frem til den egentlige transsibiriske jernbanes forløb gennem selve Rusland og frem til Moskva.

Den bredsporede bane gav en behagelig kørsel, og den bageste salonvogn var det sted, hvor vi opholdt os i mange af dagtimerne. Vognen havde store ruder i siderne, og bagud havde man en storslået udsigt til de landskaber, man kørte igennem.

Store bjergområder, stepper og især skov, skov og atter skov, hvor vi tangerede eller kørte igennem den sibiriske urskov Taigaen, bestående af gran, lærk og skovfyr med spredt indblanding af løvtræer, afvekslende med store og mindre søer.

Næsten hver dag på et eller andet tidspunkt standsede toget en times tid ved en station, hvor der var salg af alskens ting fra boder. madvarer, tekstiler og andre fornødenheder, idet hver familie eller rejsende vidste, at man selv måtte sørge for mad og drikke under togrejsen.

Et af de meget spændende steder var, da vi passerede Baikal søen ved Irkutsk og kørte over em lang bro. Ved opholdet her købte man kaviar i kilovis, så man efterhånden næsten blev træt af denne ellers dyre og eksklusive spise.

Efter rum tid var vi, efter at have passeret udløbene af Uralkæden, ude af Sibirien og kørte ind i det egentlige Rusland med kurs mod Moskva, som vi omsider kom til, godt trætte af også hele tiden at høre skinnernes da-dum – da-dum, der sad i ørerne på een flere dage efter ankomsten til Moskva.

Lenin-mausoleet 

Fra hotellet opsøgte vi den Røde Plads for at se Lenin-mausoleet. Her var som altid en alenlang kø af russere, hvoraf nogle kom langvejs fra for at dvæle ved deres store forbillede.

Da vi betragtedes som turister, der så anderledes ud og var anderledes klædt end almindelige russere, blev vi taget til side og ført ind i mausoleet ad en sideindgang.

Jeg husker Lenins bleggrå ansigt i glassarkofagen og de endeløse rækker af folk, der i andagt defilerede forbi. Uden for døren til mausoleet stod to rødgardister med opplantede bajonetter; de udgjorde den såkaldte dødevagt, stod i timevis urørlige og uden at blinke, når man så på dem..

Jeg stod fængslet af disse unge soldater. I flere minutter var de svagt tillukkede øjne uden nogen som helst bevægelse. Da vi vandrede videre, har de jo nok benyttet lejligheden til igen at blinke godt med øjnene.

I et nyt tog gik turen herefter videre vestpå og over Berlin nordpå til København, hvor vi rykkede ind på et hotel tæt ved Rådhuspladsen.

Kort tid efter sendte Hjerl Hansen min far med damper til Buenos Aires i Argentina, medens min mor og jeg blev indlogeret hos min gudmoder og den øvrige familie Marquard Andersen. (Fotoet viser Einar Laumann Jørgensen)

Tidligere kapitler fra bogen Fra Vladivostok til Vestskoven er offentliggjort den 28. januar og den 4. februar 2019.